Vi hjælper dig med at gennemskue, om dine forventninger til drømmeboligen også er mulige at realisere. På et møde gennemgå vi således købsaftalen og de ofte mange hundrede siders bilag, der følger med til købsaftalen sammen med dig. I forlængelse heraf sørger vi for i samråd med dig at tage relevante forbehold overfor mægler på vejen mod en endelig godkendelse af handlen.
Vi anbefaler derfor i alle tilfælde, at købsaftalen ikke underskrives, medmindre der er indsat et advokatforbehold i aftalen. Det giver dig mulighed for at ændre på vilkår i købsaftalen eller i yderste konsekvens at komme ud af aftalen uden at der er omkostninger til sælger eller mægler. Forbeholdet kan lyde således Nærværende købsaftale er fra købers side betinget af købers rådgivers godkendelse i sin helhed. Kontakt os gerne ved tvivl om formuleringen.
I forbindelse med rådgivning om køb af bolig rådgiver vi også i relevant omfang om mulighederne eller behovet for oprettelse af testamente og samejekontrakt.
Skal du sælge bolig kan du få hjælp og rådgivning til udarbejdelse af en købsaftale samt indhentning af relevante og nødvendige dokumenter.
Hvis du vil høre nærmere, er du velkommen til at kontakte advokaterne Christina L. Larsen, Claus Tolstrup, Tue Lundkvist og Carl Nielsen.