Vi har mange års erfaring med rådgivning indenfor alle aspekter af ansættelsesretten, og du/din virksomhed vil derfor få højt specialiseret bistand.
Er du arbejdsgiver hjælper vi dig med at udarbejde ansættelseskontrakter, der opfylder lovens krav. Vi hjælper også med at vurdere, hvorvidt betingelserne for at meddele en advarsel, afskedige eller bortvise en medarbejder er opfyldt. Har du brug for at ændre en medarbejders arbejdsområder, løn eller lignende, få lavet en fratrædelsesaftale eller en personalehåndbog, udarbejder vi de nødvendige dokumenter. Alt med henblik på en hensigtsmæssig tilrettelæggelse af forløb – både for virksomheden og den/de berørte medarbejdere.
Det er vigtigt for os, at alle aspekter inddrages, herunder de signalværdier, som virksomheden sender ved at vælge et ansættelsesretligt skridt.
Det er vores erfaring, at der er mange penge at spare ved at spørge før der skrides til ansættelsesretlige handlinger. Skulle det udvikle sig til en tvist mellem arbejdsgiver og medarbejder har vi tillige betydelig erfaring med at føre retssager og vil derfor kunne følge sagen helt til dørs.
Kontakt advokat Annette Petersen for nærmere information.