Vi rådgiver indenfor familierettens område, både hvis du/I er enlige, ugifte samlevende eller gift. Vi rådgiver bl.a. om forskellen – for forskelle er der i jeres valg af livsform.
På Familierettens område findes der ikke umiddelbart nogle standardløsninger. Vi rådgiver derfor individuelt og ud fra dine behov og ønsker, med respekt for, at der ofte er mange følelser involveret.
I forbindelse med indgåelse af ægteskab rådgiver vi omkring valg af formueordning og mulighederne for oprettelse af ægtepagt, og betydningen heraf i forbindelse med separation/skilsmisse eller ved død.
Hvis I lever som ugifte samlevende rådgiver vi jer om, hvordan I er stillet i forbindelse med en samlivsophævelse eller ved død. Modsat, hvad mange fortsat tror, er der ikke nogen arveret mellem ugifte samlevende. Hvis man ønsker at arve hinanden, kræver det altså oprettelse af et testamente. Vi rådgiver også om behovet for oprettelse af samlivskontrakter og samejekontrakter om fx en fælles bolig.
Hvis I ikke længere ønsker at leve sammen – og altså ønsker en samlivsophævelse – rådgiver vi både omkring bodeling, dvs. det økonomiske opgør og i forhold til børn, bl.a. i forhold til spørgsmål om forældremyndighed, bopæl og samvær.
Endelig rummer familierettens område også rådgivning om fremtidsfuldmagter, ægtefællebidrag og testamenter.
Hvis du vil høre nærmere, er du velkommen til at kontakte Christina L. Larsen eller Tue Lundkvist.