Insolvens og konkurs​

Ajour advokater rådgiver virksomheder, offentlige myndigheder og privatpersoner om alle retlige spørgsmål i relation til insolvens, herunder konkurs, rekonstruktion, likvidation, konkurskarantæne, tvangsauktioner og pant mv.

Vi behandler et betydeligt antal konkursboer som kuratorer og er både med i Gældsstyrelsens advokatpanel og bistår skifteretten som medhjælper i konkurssager.

Uanset om du er konkurstruet eller ønsker at indgive konkursbegæring imod en insolvent skyldner bistår vi med specialiseret rådgivning og sparring. Sammen med dig afklarer vi mulighederne for den bedste løsning.

Bliver vi udpeget som kurator i et konkursbo sikrer vi den størst mulige dækning til kreditorerne.

Er du lønmodtager og modtager du ikke din løn bistår vi med indgivelse af konkursbegæring, så du forhåbentligt kan få dækning fra Lønmodtagernes Garantifond. I dette tilfælde kan du oftest undgå at skulle stille sikkerhed på DKK 30.000, som sædvanligvis opkræves af skifteretten ved indgivelse af konkursbegæring.

Vi fører et betydeligt antal omstødelsessager – både som kuratorer men også som advokat for den, som kurator mener har modtaget en omstødelig disposition.

Bliver du mødt med krav om konkurskarantæne bistår vi med den nødvendige ekspertise og varetager dine interesser i retssagen. Vi har ført et betydeligt antal sager om konkurskarantæne som både kuratorer og som advokat for den, der kræves pålagt konkurskarantæne.

For nærmere information kan du kontakte Tue Lundkvist eller Carl Nielsen.

usp-team

Kommunikation i øjenhøjde

Ajour Advokater sætter en ære i at levere uformel og forståelig rådgivning med afsæt i netop dine/jeres behov.
​ 

usp-raadgivning

Skræddersyet juridisk rådgivning

Vi lægger vægt på et professionelt og varigt forhold til vores kunder som udgangspunkt for at yde den bedste rådgivning.
​ 

usp-ekspertise

Bred ekspertise

​​Ajour Advokater har betydelig erfaring og ekspertise indenfor både erhvervsretslig rådgivning og rådgivning til private og offentlige myndigheder.

Ajour Advokater

Vindegade 74, 3. sal, 5000 Odense C

Klik her for rutevejledning

Advokatfirma siden 2008 med rådgivning af høj standard. Vi er medlem af Advokatsamfundet og lægger vægt på at yde den bedst mulige juridiske rådgivning.

as-logo

CVR-nummer: 31280834